Beliggenhed

Åbyhave ligger i Åbyen, som er en del af det nye brokvarter, der ligger langs og omkring Søren Frichs Vej, som er i rivende udvikling.

Åbyen er tæt på uddannelsesinstitutioner, Ceres Byen og Aarhus midtbys mange faciliteter. I Åbyen, er Netto lige rundt om hjørnet, Ild.pizza og andre take-away steder og midtbyen er blot få minutter væk på cykel. Ydermere er der i området masser af grønne arealer og en smuk park som skærer igennem området omkring et større regnvandsbassin, hvilket giver luft og liv til området.

Brabrand stien og Aarhus Å

Aarhus Å og Brabrandstien er placeret tæt på ejendommen og gennemløber Aarhus Ådal, Brabrandsøen og den indre by, for endelig at løbe ud i Aarhus Havn og Aarhusbugten.

Brabrandstien er en smuk rekreativ sti, som leder fra Aarhus centrum, langs Aarhus Å og rundt om Brabrand Sø og Årslev Engsø.

Området omkring Brabrand Sø og Årslev Engsø er fantastiske områder, hvor man kan opleve et rigt dyreliv og enestående natur.

Stien benyttes dagligt af mange brugere til både løb, cykling og diverse andre motionsformer.

Der er derfor masser af muligheder for en aktiv hverdag, enten i midtbyen eller i den smukke natur omkring Ådalen og Brabrand Søerne.